mandag den 20. februar 2012

Besøg af mor og far

Hola a todos

I sidste uge havde jeg besøg af mine forældre. Det var rigtig dejligt at se dem igen og vi havde en super hyggelig uge sammen.
De ankom tirsdag eftermiddag, så efter skole tog jeg hen til deres hotel og blev mødt med glade smil. Det var rigtig dejligt og ekstra bonus, at de havde en masse lækkerier med til mig (og endnu en gang tak til min kære tante, for at gemme de grønne lakridsdimser til mig) ;)
Efter at jeg havde fortalt en masse, begyndte vi at planlægge, hvad vi ville lave i løbet af ugen. Da vi havde fundet ud af det, startede vi med frokost på en hyggelig tapasrestaurant.
Efter frokosten tog vi hen til Katedralen, som ligger tæt på hvor jeg bor. Den er meget speciel, når man kommer indenfor, men også super flot. Her er et par billeder af hvordan den ser ud:

 

 


















Derefter tog vi hen på et Gaudi-museum lige ved siden af Katedralen. Her kunne man se hvordan de forskellige Gaudi-bygninger blev lavet, samt nogle af dem, som aldrig er blevet lavet. Det var meget spændende at se, for der har virkelig været nogle specielle bygninger i Gaudis tanker. Hvis I skulle være interesseret i at se det, bliver I nødt til at komme till Barcelona, da man ikke måtte tage billeder på dette museum.
Efter tur på museum fik vi lyst til en kop kaffe, og satte os derfor over på en café overfor Katedralen, for at slappe lidt af og for at jeg kunne fortælle flere Barcelonahistorier.
Vi besluttede os for at vi ville spise på en tapasrestaurant, hvor jeg har været flere gange, som hedder Tapa Tapa. Her kan man få en masse lækre tapasretter og det gode er, at det ikke er særlig dyrt.

Da jeg havde eksamen i Historia de España dagen efter, måtte vi gå hjem igen, efter en lækker middag, så jeg kunne blive klar til at læse på stoffet tidligt onsdag morgen. Så mens jeg sad og blev mere og mere træt af Franco, Den Spanske Borgerkrig og andre enormt kedelige emner, kunne mor og far heldigvis nyde det gode vejr på havnen.
18.30 var jeg endelig færdig med eksamen og selvom den var ret svær, havde jeg en okay følelse, da jeg gik derfra. Nu må jeg bare spændt vente på at få svar. Jeg skyndte mig derefter hen til mine forældres hotel, hvor vi kunne fejre at det var overstået med en kold øl. Selvfølgelig havde vi igen lyst til tapas og tog derfor hen til Piscolabis, hvor jeg havde været tidligere for at fejre Marinas fødselsdag (en af de andre studerende fra Holland). Igen fik vi lækker og billig tapas. Da vi var færdige med at spise, tog vi hen på en Irish pub, hvor nogen kunne se en eller anden fodboldkamp, mens andre kunne nyde en dejlig drink :)

Torsdag startede vi med at tage svævebanen op til Montjuïc, hvor der er den mest fantastiske udsigt over hele byen. Her behøver jeg vist ikke skrive så meget, da billederne virkelig taler for sig selv i det flotte vejr. ENJOY!










Efter denne smukke tur, tog vi hen til La Sagrada Familia. En virkelig fascinerende kirke med en masse forskellige sjove detaljer. Desværre har de tydeligvis ansat de mest dovne spaniere de kunne finde (på den anden side, kan man nok slet ikke finde en spanier, som ikke er doven) og derfor er kirken endnu ikke færdig, og bliver det nok heller ikke lige i den nærmeste fremtid. Men hvis man ser bort fra de mange stiladser, var det en super oplevelse og noget man skal se, hvis man tager til Barcelona.

 




















Efter dette flotte syn tog vi hen på et chokolademuseum (Museu de Xocolata). Det var en rigtig sjov oplevelse med en masse lækker chokolade, og det bedste var at billetten også var lavet af chokolade :) Det er helt vildt hvad de har lavet af chokolade og andre lækre sager.




Da vi skulle ud at spise bagefter, inviterede vi Sidsel med (hende jeg bor sammen med). Vi tog hen på den samme restaurant, som den vi spiste frokost på, den første dag. Vi bestilte en masse gode retter, som vi kunne dele. Vi bestilte især en masse rejer, som umiddelbart var rigtig gode. Det ærgelige var bare at de åbenbart ikke går særlig meget op i at fjerne tarmen på rejerne på denne restaurant. Men udover det, var det igen en rigtig lækker middag.

Fredag var den sidste dag mine forældre var her, så vi brugte derfor dagen på at hygge og vandre lidt rundt i byen. Vi startede med at se Palau Güell, som ligger lige ved siden af min lejlighed. Det er et "palads", hvor Güell familien har boet og hvor Gaudi og faren i Güell familien sammen har designet de forskellige rum og detaljer i bygningen.






Herefter gik vi lidt rundt i de små gader og kiggede lidt i butikker. Vi gik helt tilfældigt hen af en hyggelig lille gade og fandt så ud af, at det var den gade, hvor Els 4 Gats (Los 4 Gatos) ligger. En super hyggelig restaurant med virkelig god mad, så her skulle vi selvfølgelig nyde vores frokost.

Nu har jeg efterhånden skrevet en masse om de steder vi har spist, så her er lige nogle billeder af os på de forskellige restauranter:







Vi kom lidt sent hen til bussen mod Girona, så det var lige før de ikke nåede bussen. Men med en hurtig farvelkrammer og en masse vink, blev de sendt tilbage til DK. Som I kan se havde vi en skøn uge med nogle gode oplevelser :)

En lille bonusinfo her til sidst er, at jeg endelig har fundet en islandsk bager, som min veninde havde anbefalet. Jeg var derfor derhenne i dag sammen med Sidsel, for at købe noget brød. Allerede lige da vi kom ind af døren, blev vi helt vildt fascineret af alle de lækre ting og den dejlige duft af nybagt brød. Efter vi havde gået rundt i lidt tid og havde overvejet hvad vi skulle købe, besluttede jeg mig for et halvt rugbrød og et rigtig lækkert franskbrød. Fornøjelsen var godt nok heller ikke helt billig, da jeg kom af med 85 kr. for disse to brød, men hold nu op hvor var det alle pengene hver, for det er super lækkert. Langt om længe har jeg altså nu også fundet noget godt brød, og skal ikke længere leve af det tørreste pap i verden.

Men nu vil jeg til at i seng efter en lang dag i skolen med endnu en eksamen. Håber I alle hygger hjemme i DK og at du Rikke havde en dejlig fødselsdag, det lød hvert fald sådan på min mor, så det er dejligt at høre.

Besos Julie

mandag den 13. februar 2012

LURPAK!!!

Hola a todos

Jeg vil starte med at bringe den fantastiske nyhed, at jeg endelig har fundet Lurpak :) Det er ikke kun familien og vennerne jeg savner mens jeg er her, det er bestemt også den danske mad. Men i sidste uge fandt jeg så helt tilfældigt Lurpak, da jeg var ude at handle. Jeg blev så glad at jeg måtte skrive til Sidsel med det samme og fortælle den dejlige nyhed. Noget at det jeg savner mest er nemlig brød, smør og mælk. Brødet fordi det er det tørreste i hele verden, det som man køber her og mælken og smøret, fordi det bare smager ganske forfærdelig. Men som jeg tidligere har skrevet, skulle vi jo fejre Javier med en god dansk middag bestående af flæskesteg, kartofler og brun sovs. Flæskestegen blev dog ændret til nogle store gode bøffer i stedet. Men det var så lækkert at få "mormor-mad" igen og vi nød det i den grad.

Her er der lige nogle forskellige billeder, som er blevet taget siden sidst jeg skrev på bloggen:









Der er tit fester med gratis mad og det første billede er fra den sidste free-dinner-party, hvor der var sushi, så det var super lækkert og vi udnytter det selvfølgelig hver gang vi kan komme til gratis middag, hvem ville ikke det :) Ellers er gruppe billederne fra Javiers fødselsdag og resten fra nogle forskellige byture. Det sidste af den høje lysende bygning, er en bygning som ligger tæt på universitetet. Jeg går forbi den nærmest hver dag, men lidt pinligt ved jeg ikke helt hvad det er, men flot er den :)

I skolen har vi haft lidt travlt her på det sidste, da der har været en masse afleveringer i kommunikationsfaget og da vi har en eksamen i Historia de España på onsdag. Da vi i dette fag har den ondeste lærer på jorden, skal hun jo selvfølgelig også lige gøre eksamen rigtig træls. Den består nemlig i at svare på nogle forskellige spørgsmål omkring den spanske historie. Hvilket umiddelbart også er helt fint, bare ikke når det eneste man må have med, er et stykke papir og en kuglepen. Vi skal nemlig kunne huske alt i hovedet og da jeg er elendig til at huske årstal, skal det jo nok blive en succes :s Kan slet ikke vente til den er overstået og man kan falde lidt til ro igen.

Men lige nu glæder jeg mig bare til i morgen, hvor mine søde forældre kommer og besøger mig. De kommer fra tirsdag til lørdag og jeg har allerede lavet en hel plan over en masse ting vi kan se og lave, mens de er her. Så da det kun er fire-fem dage de er her, kan de godt se frem til et stramt med godt program for hver dag :) Hvad vi ender med at lave, kan I høre mere om næste gang jeg skriver herinde.

Her i weekenden har jeg været på tur til Girona med de andre ESN-studerende. Det var en super lækker tur i smukke omgivelser, men desværre bare enormt koldt :( Da vi tog afsted fra Barcelona, var vejret ganske godt, men utroligt nok var der stor forskel på temperaturen i Barcelona og Girona. Vi blev nemlig mødt af minus grader, da vi kom ud af bussen igen. Da dagen skulle starte med en fem-timers lang tur rundt i Girona, var det ikke lige det store smil, man havde på til at starte med. Til vores fordel var der hel blå himmel og derfor en masse sol og da spanierne er nogle enormt dovne og langsomme mennesker, blev der tid til en masse pauser i solen, hvor man kunne nyde varmen.
Vi skulle mere end 50 mennesker afsted på denne tur og i programmet stod der, at vi skulle sove i en gammel mølle ude på landet. Vi var derfor lidt bekymret for hvordan stedet var og hvor vi skulle sove. Men det havde vi ikke behøvet, for vi kom frem til et kæmpe stort flot hus med en stor have og pool. Vi blev inddelt i forskellige rum, så vi rigtig kunne komme hinanden ved og lære nogle nye mennesker at kende. Efter det var der arrangeret fest med dans og øl-pong. Til dem som ikke ved hvad øl-pong er, forklarer jeg det lige. Øl-pong er et spil, hvor man bliver delt op i hold og spiller på et bord, hvor man sætter nogle glas med øl i en trekant. Derefter skiftes holdene så til at prøve at ramme glassene med en bordtennisbold. Når bolden så ryger i glassene, så en fra holdet drikke øllen. Det er et rigtig sjovt spil og mit hold vandt, så det gjorde det jo endnu bedre :)
Dagen efter var der hyggedag, hvor pigerne kunne sidde og nyde solen, mens drengene spillede fodbold. Senere var der grill-hygge med forskelligt kød og selvfølgelig massere af Sangria.
Her er nogle forskellige billeder fra turen:






Som I kan se er Girona en rigtig smuk by og især i solskinsvejr :)

Nu vil jeg læse lidt historie inden jeg skal sove, så jeg kan være klar til en hyggelig dag med mor og far i morgen. Kan I ha' det godt i DK og hilse omkring jer.

Besos!