Hola a todos!
Nu har jeg endelig fundet ud af navnet på den franske by, vi besøgte, nemlig Prats de Molló, som ligger ca. 20 min. fra grænsen mellem Spanien og Frankrig.
Guntram jeg fortalte om i det sidste indlæg, tog også en masse billeder på vores tur, og dem skal I da ikke snydes for.
Her er først billeder fra den franske by, Prats de Molló:
På det første billede, var vi ved grænsen mellem Frankrig og Spanien, hvor der var en virkelig flot udsigt til en smuk natur på begge sider af grænsen. Andet og tredje billede, er af et fort som lå på toppen af et bjerg i byen. Vi kæmpede en kamp for at komme op af de mange trin, som førte op til fortet. Det var meget varmt og hårdt, men helt sikkert det værd, da udsigten var rigtig smuk. På fjerde billede ses det nemlig hvor glade vi var, bare for at være kommet halvvejs op af bjerget, selvom der var lang vej endnu. De næste billeder er både udsigten fra fortet og fra grænsen. Billede nummer ti er fra byen og det sidste er på vej tilbage til Camprodón, hvor vi stødte ind i flokken af køer.
Han tog også lidt billeder fra Camprodón, som kommer her:
Det var simpelthen sådan en hyggelig tur og jeg håber, at jeg kan komme ud og opleve andre steder i Spanien senere, det kunne være fedt.
Nu får jeg også snart en masse tid til at slappe af, nye solen og hygge med vennerne. Vi er netop blevet færdige med begge eksamensopgaver og skal aflevere i morgen og på torsdag. Så nu har jeg kun få timer tilbage på dette trimester og så en eksamen d. 21 i Traducción og en d. 28 i Historia de España. Jeg glæder mig til det er overstået, for så kan jeg nemlig se frem til en dejlig lang ferie fra d. 28 marts til engang i uge 15 i april, afhængigt af hvilken dag mine nye fag starter. Det bliver skønt at kunne nyde ferien i det gode vejr og at få besøg af Gitte og Mads, hvilket jeg i den grad ser frem til :)
Vi har i dag haft 23 grader, så nu er det endnu mere fantastisk at være her. Jeg kan slet ikke vente med, at komme ned på stranden og ligge og til at kunne bade i et hav, som er varmere end det Dorte og jeg vovede os ud i, i Skagen sidste sommer.
Det blev en kort blog i dag, men var også bare lige for, at vise jer de sidste billeder fra vores weekendstur. Håber I nød dem og at I har det godt der hjemme.
Besos Julie















Ingen kommentarer:
Send en kommentar