søndag den 1. april 2012

Life is good :)

Hola a todos!

Så blev der endelig tid til lidt ferie her i Barcelona. Halvdelen af tiden er allerede gået, og det vil altså også sige, at jeg nu har afsluttet det første trimester på UPF (Universidad Pompeu Fabra). Det sidste stykke tid har derfor gået med eksaminer, som er gået ganske fint, så det er skønt. Mellem eksaminerne var der selvfølgelig også behov for at hygge. Vi har blandt andet fejret St. Patricks day med Lalo fra Mexico og Alfonso fra Argentina, som er to fyre vi mødte til en fødselsdag i marts. Her er lidt billeder fra aftenen:





Ja det sidste billede er godt nok to andre fyre, som vi mødte på vej hjem i metroen, men flinke var de da. Vi havde hvert fald en rigtig hyggelig aften på den irske pub Michael Collins. St. Patricks day er åbenbart meget populært her i Spanien, så der var i den grad gang i gaderne denne aften. Ikke lige hvad man er vant til fra DK, hvor jeg hvert fald aldrig har fejret det før, så det var sjovt at prøve.

Sommeren er så småt på vej, vejret er begyndt at blive helt fantastisk og vi har allerede haft en masse ture på stranden og på havnen. Min ferie startede allerede d. 28 marts og varer helt til uge 15, så det kan man bestemt ikke klage over. Tiden skal helt sikkert bruges på total afslapning og en masse sol og hygge :)









Det er virkelig smukt at sidde nede ved havnen, eller løbe langs stranden, mens solen lyser det hele op. Dog bliver man enormt midsundelig på alle dem, som sejler ud på havet i deres lækre både. Jeg skal helt sikkert ud at sejle inden jeg vender hjem igen. Så hvis nogen af dem, som kommer på besøg har lyst, så sig endelig til :)

Ud over at nyde vejret, nyder vi bestemt også en masse god mad hele tiden. Det kommer nok snart ikke bag på nogen, at jeg er kæmpe sushi-fan og endnu større sovse-fan. Da vi har fundet en billig og lækker sushirestaurant, bliver der ofte tilbragt tid der, med et fad fyldt af makiruller.
Hver gang vi får besøg fra DK, bliver der også medbragt brun sovs, så vi kan lave en masse god dansk mad. Sidste gang vi gjorde det, stod den så på bøffer, flødekartofler og brun sovs. Desværre er fløden selvfølgelig også lidt underlig hernede, så det så ikke helt optimalt ud, men smagte fint :)




Der bliver selvfølgelig også spist en masse gode tapas, og ikke kun brun sovs og sushi, selvom det til tider nok kan lyde sådan ;)

Her i april får jeg mange besøg og det bliver så dejligt, kan slet ikke vente :) Først kommer Gitte og Mads, så Sidsels og min fælles ven Nillergøj (Niels), så Jane og Mie fra holdet og til sidst Onkel Peter og Tante Birgit. Sidsel og jeg er efterhånden også ved at være lidt trætte af, hvor dårligt et universitet UPF egentlig er. Der er snart ikke andet end problemer med dem, så det bliver helt fantastisk at kunne se frem til en måned fyldt med hygge med familie og venner :)

Ha' det dejligt til vi ses/skrives igen!
Besos Julie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar