søndag den 29. april 2012

Nøddesbo eller AGK, what to do??

Hola a todos!

I går skulle jeg ind og se håndboldkampen mellem FC Barcelona og AGK. Jeg tog sammen med Sidsel, Kenneth og Jakob (fra København) af sted mod hallen, spændte, i godt humør og klar med kameraet.
Da Kenneth havde fået sin billet gratis pga. alle de fodboldkampe han har set, blev han placeret helt nede ved banen, sammen med alle FC Barcelonas fans. Mens Sidsel, Jakob og jeg skulle sidde langt oppe blandt AGK's fans. Dette var Sidsel og jeg ikke helt tilfredse med, da Kenneths udsyn til de flotte håndbolddrenge var væsentligt bedre end vores :( Men så kan vi da bare være glade for, at der er en zoom-knap på kameraet i det mindste.

Som I nok kan fornemme ud fra titlen på dette indlæg, havde jeg lidt problemer med at beslutte mig for, hvem jeg skulle holde med. Selvfølgelig burde det jo være AGK, men da den flotteste spiller er på modstander holdet, bliver det jo en lille smule svært, kan I nok forstå ;) Men som stemningen blandt AGK's fans steg og spillerne kom ind på banen, var det ikke svært at heppe på de danske drenge. Så måtte jeg bare heppe hemmeligt på Nøddesbo, en gang i mellem.

Det var rigtig sjovt at opleve stemningen i hallen, med fansene som alle ønskede at være endnu mere højlydte end de andre. Vi forsøgte så godt vi kunne, at overdøve de irriterende FC Barcelona fans. Det var dog lidt af en opgave, da der var en del flere Barca fans end danskere. Endnu en gang fik vi indblik i hvor belastende spaniere kan være. Det var som om, at lige meget hvad der skete i kampen, så var det bare uretfærdigt for dem. Så snart AGK havde bolden, var der flere som rejste sig op og stod og fægtede vildt med armene og råbte helt vildt. Så efter lidt tid, havde man mest af alt lyst til, at kaste ens papir-dims-til-at-larme-med, ned i hovedet på dem, så de kunne lade vær, men jeg gjorde det dog ikke.

Men set bort fra de irriterende fans, så var det jo en god kamp, da FC Barcelona heldigvis ikke vandt med nok til at slå AGK ud. Vi havde en super hyggelig aften, og det var skønt at sidde mellem en masse danskere, og mærke den gode stemning og støtte til drengene på banen.
Her kan I se nogle billeder fra kampen. Muddi, jeg ved jo at du også er fan er Nøddesbo, det var bare ikke helt nemt at få et ordentlig billede, fra den afstand, men håber det kan gå an ;)













Nu er det også snart ved, at være tid til, at jeg drager af sted mod Ibiza, på den meget lange tur (ca. 11 timer på en færge). Men forhåbentlig det hele værd, jeg glæder mig hvert fald rigtig meget, og I kommer selvfølgelig også til, at læse om min tur, når jeg er tilbage igen.

Hyg jer i kolde DK, mens jeg ligger på Ibizas strand med en drink i hånden ;)
Besos Julie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar