Hola a todos!
Så kom ugen med de sidste besøg her i Barcelona. Lørdag eftermiddag ankom mor og Dorte og det var super dejligt at se dem igen. Straks gik vi hen til Placa Reial, for at få Tapas og blive stegt i solen. Efter en hyggelig frokost, var det tid til lidt shopping. Så med besøg fra to skoelskere, var det oplagt at starte i Ballerinabutikken. Efter der var blevet prøvet flere forskellige farver og mønstre, fandt mor og Dorte et rigtigt fint par hver. Derefter fortsatte vi på hattejagt til Dorte og fandt en rigtig flot en, fra en fin hattebutik. Inden vi vendte tilbage til lejligheden (som lå lige på den anden side af hvor jeg bor, så det var jo dejlig nemt) tog vi hen på markedet ved Ramblaen, for at købe ost m.m.
Da Malene og Martin ankom med et senere fly om aftenen, tog vi hen på en café, for at nyde et glas Gin & Tonic (selvfølgelig) og for at vente på at de skulle komme. Endelig kom de med bussen fra lufthavnen og det var også super skønt at se dem igen.
Vi fortsatte denne aften på ægte spansk maner, med at tage ud at spise 10 min før køkkenet lukkede. Efter en masse lækker mad på Santa Caterina, var det tid til at vende tilbage til Nou de la Rambla, for at få noget søvn, inden næste dags oplevelser.

Søndag startede vi dagen med lækker morgenmad hos mor og Dorte. Vejret var super godt med hel blå himmel og vi besluttede derfor at tage til Tibidabo, for at nyde udsigten ud over hele Barcelona. Hel klart et af mine yndlingssteder her i Barcelona, da jeg elsker udsigten fra dette bjerg.
Dernæst gik turen ned til havnen, for at få lidt frokost, inden det så blev tid til at se byen fra havet. Vi tog nemlig på den samme havnerundfart, som jeg gjorde med Gitte og Mads, men denne gang var vejret perfekt til denne rundfart. Lige som man sidder og nyder udsigten og det gode vejr, så dukker der pludselig noget meget uventet op ude på havet. En mand kommer padlende på hans surferbræt, men ikke nok med det, så var han da også lige helt nøgen og alt for tæt på vores båd, efter min mening. Men hva’ pokker, det var jo et meget underligt syn, så det skulle I da heller ikke gå glip af at se.
Hvad der efterfølgende blev af den nøgne mand, er der ingen der ved, men han blev hvert fald ved med at padle ud mod det åbne hav, så man blev helt bekymret for om han overhovedet kom tilbage igen.
Denne mærkelige oplevelse fik vi bagefter skyllet ned med en Gin & Tonic, på mors og Dortes altan i den bagende sol. Da ønsket for hvad vi skulle spise denne aften var Tapas, valgte jeg at vi skulle gå hen til El Born, som er et område med en masse hyggelige Tapasrestauranter. Her fandt vi hurtig en, som hedder Taller de Tapas, som viste sig at være rigtig hyggelig og med nogle lækre retter.
Mandag formiddag tog vi ud for at se Camp Nou, hvor FC Barcelona spiller deres kampe. Det er jo en skandale, at jeg ikke har fået set en kamp, mens jeg har været hernede, men så var det jo godt nok, at jeg i det mindste kunne komme ud og se det. Bagefter var det tid til frokost og lige ved siden af Camp Nou, fandt vi den samme restaurant, vi havde spist på aftenen før, nemlig Taller de Tapas. Så da vi alle var tilfredse med maden fra dette sted, fik vi et bord i deres gårdhave, hvor vi endnu en gang kunne nyde nogle lækre tapas.
Bagefter troede vi at vi skulle shoppe i alle de gode butikker, men til Martins store fornøjelse var de fleste butikker lukket, så det blev ikke til den helt store shoppingdag, som vi ellers havde regnet med :(

Denne aften endte vi igen på Santa Caterina, da der var for lang kø til det italienske pizzasted. Men det gjorde nu heller ikke noget, da det klart er en af de bedste restauranter i Barcelona, hvor maden altid er rigtig god.
Næste morgen var der lige tid til at få morgenmad sammen igen, inden familien skulle tilbage til DK og jeg hen på universitet.
Næste morgen var der lige tid til at få morgenmad sammen igen, inden familien skulle tilbage til DK og jeg hen på universitet.
Mange tak til mor, Dorte, Malene og Martin for nogle rigtig hyggelige dage med nogle gode oplevelser :)
Efter jeg havde sagt farvel til de første besøgende, blev det tid til at sige hej til de nye. Så efter skole, skulle jeg lige hjem med tasken, inden jeg kunne komme hen til de andre. Typisk mig, går jeg lige forbi dem på min egen gade, uden at se noget som helst. Heldigvis fik Ilse kaldt på mig, inden jeg var gået helt forbi. Herefter fik Rikke og jeg handlet lidt og så var det tid til en hyggelig aftensmad i deres lejlighed, som sjovt nok var den samme, som mor og Dorte boede i.
Dagen efter skulle der shoppes, eller hvert fald skulle der kigges i butikkerne, ikke alle har mit shopping-gen. Så vi gik en tur op af Ramblaen, tog et hurtigt stop ved markedet, for at få lidt frugt. Derefter gik vi op til El Corte Inglés, som er et stort shopping-center ligesom Magasin. Vi startede med frokost i toppen af centeret, hvor vi samtidig kunne nyde den flotte udsigt til Placa de Catalunya.

Bagefter frokost gik vi lidt rundt i centeret og kiggede. Da vi nåede til dameafdelingen, fandt jeg ud af at Emil, er ret god at have med, hvis man vil spare nogle penge. For da jeg gik hen for at kigge på nogle kjoler, kunne jeg høre Emil råbe: JULIE, JULIE, JULIE, indtil jeg var tilbage igen :) Så det blev vidst kun til en giraf til Emil, mens Rikke fik købt nogle vifter som gaver.
Herefter gik Rikke og jeg så lidt videre til de andre butikker, på vej tilbage til lejligheden. Her blev det til lidt forskellige cremer og en god latte fra Starbucks.
Denne dag sluttede vi af med at spise på den gode Santa Caterina restaurant, hvor den stod på bøf med bearnaise, lam og spaghetti bolognese.
Næste dag stod den på lektier og skole om aftenen for mig, så der var desværre ikke tid til at hygge med familien denne dag. Der tog dog selv hen til Parc Güell og hyggede der hele dagen. Billeder herfra kommer senere.
Fredag var det min fødselsdag og det var dejligt at blive mødt med flag, gaver og fødselsdagskram, da jeg kom over i deres lejlighed. Vejret var skønt, så vi ville bruge dagen på at gå tur på havnen, inden familien skulle med bussen mod Girona.
Om aftenen fejrede jeg min fødselsdag med nogle af vennerne hernede og vi havde en super hyggelig fest. Først med hygge i lejligheden og derefter videre til et af diskotekerne ved stranden, som hedder Opium. Her er et billede fra aftenen af Katherine, Jessyca, Sidsel og mig:
Jeg havde en rigtig god fødselsdag og det var skønt at kunne hygge med familien om dagen med sol og is, og så med vennerne om aftenen med en alt for varm lejlighed, men med en blæser og kolde øl, kunne det bedre gå.
Mange tak for gaver og hilsner på min fødselsdag!
Besos

Ingen kommentarer:
Send en kommentar