Hola a todos!
I går skete der noget helt fantastisk. Sidsels veninde Ann er på besøg, så vi ville ha' en hyggeaften i går, først med pizza fra det gode italienske sted og derefter med film og lakrids, hjemme i lejligheden.
Sidsel og jeg er begge kæmpe fans af lakrids og er meget taknemmelige for den store skål, fyldt med lakrids, vi nu har i vores stue.
Vi går tit på en gade, som hedder Carrer de Ferran, da den både fører til stranden og flere gode spisesteder. Men et bestemt sted på denne gade, dufter der helt vildt af lakrids, problemet er at vi bare ikke kan finde ud af hvor det kommer fra. Flere gange har vi stoppet op og stået som to tosser og kigget forvirrende rundt, mens vi har sniffet alt den lakridsduft, som vi overhovedet kunne. Det vi har undret os meget over, er at duften er lige ved siden af et hotel, så vi har derfor også stået flere gange med næserne mast helt ind i ruderne, for at se om vi kunne finde noget, der kunne ligne lakrids. Det kunne vi bare ikke og mysteriet forblev uopklaret i mange måneder.
Men så i går, på vej hen til N.A.P. (den italienske restaurant), fik vi øje på en lille kagebutik, rundt om hjørnet ved hotellet. Her havde vi så kun øjnene på de lækre kager og glemt alt om lakridsen. Men vi tænkte at vi lige ville gå ind i butikken, for at kigge på de flotte kager. Et kort sekund efter vi er trådt ind, udbryder jeg "LAKRIDSDUFTEN". Igen for vores blikke vildt rundt i hele butikken, for at finde ud af hvor den dejlige lakridsduft kom fra. Endelig fandt vi ud af det, der var nemlig ikke kun kager i denne butik, men også nogle kæmpe lakridsbolsjer, som Sidsel og jeg straks måtte smage et af. De var rigtig gode og nu kan vi endelig med ro i sindet, gå forbi lakridsduften og vide hvor den kommer fra :)
Lige en lille historie om hvor glad man bliver, når man finder noget, man savner fra DK.
Besos!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar