Nu er det snart ved at være tid, til at vende hjem til DK igen, med kun seks dage tilbage her i Barcelona. Det er slet ikke til at forstå, at der allerede er gået seks måneder! Hvor blev de af???
Siden jeg havde besøg af familien, er tiden gået med at afslutte fag, have eksaminer, se en masse EM-kampe og sige farvel til folk :(
Vi fulgte begejstret med i Danmarks kampe og heppede så meget vi kunne, rundt omkring på diverse barer her i byen. Desværre gik det jo ikke for Danmark, selvom de ellers spillede ganske udemærket. I kan nok forstå at hollænderne hernede ikke var særlig populære i vores øjne, efter den sidste kamp. Kampen så vi på en irsk pub, som hedder Georg Payne. Det er en ret stor pub, hvor der var nok skærme, til at vise begge kampe på samme tid. Det var derfor rimelig nervepirrende,, at se den sidste kamp, når man kunne følge begge resultater hele tiden.
Selvom Danmark ikke gik videre, har det nu været rigtig hyggeligt, at følge med i de andre kampe også. Vi kender jo en masse, som stadig er videre, og ser derfor kampene sammen med dem.
Her er lidt billeder fra de danske kampe:
Ja, Sidsel og jeg forsøgte, at tage et billede med selvudløser, og så ender man desværre i nogle mærkelige stillinger, når det højeste man har i lejligheden, er et spisebord.
Vi er meget snart færdige på universitet, hvilket er så skønt, men det betyder jo desværre også, at folk begynder at tage hjem. I torsdags blev det Kenneths tur, til at vende næsen hjem mod Århus. Så onsdag aften tog Sidsel, Kenneth og jeg hen til den gamle tyrefægtning arena, som nu er et shoppingcenter med lækre restauranter oppe på taget, med en virkelig flot udsigt til Montjuïc, paladset ved Placa España og Tibidabo. Vi fik nogle lækre pizzaer på en italiensk restaurant, mens vi tænkte tilbage på alle de oplevelser vi har haft sammen, her i Barcelona. Derefter mødtes vi med nogle nordmænd og nogle tyskere til et par Mojitos, så Kenneth også kunne få sagt farvel til dem.
Det var meget underligt at sige farvel til Kenneth, da vi har kendt ham siden en af de allerførste dage. Så det var lidt trist at tage afsked med ham, men heldigvis ser vi ham jo snart igen hjemme i Århus.
Det er generelt bare virkelig mærkeligt, at skulle sige farvel, til alle dem jeg har mødt hernede. Så nu er det bare med at nyde den sidste uge, med dem som er tilbage, inden vi på lørdag sidder i flyet mod Tirstrup. Det er godt, at jeg kan tænke på alle de dejlige mennesker, som jeg kommer hjem til, for de sidste to uger her, har ikke været helt nemme med alle de farvelfester.
I går var det San Joan (Sankt Hans) og vi var inviteret til en fødselsdagsfest for Manlio, som er en af de andre studerende fra Italien. Han holdte festen på det meget fine og dyre W Hotel, som ligger ude på spidsen af havnen. Det er det vildeste hotel, som er så flot og lækkert, men bestemt også et sted for alle de rige turister. Man føler derfor lidt at man er gået forkert, når man sidder der, blandt alle de rige mennesker, som en fattig studerende, der kun lige har råd til en enkelt drink. I går var dog en rigtig fed aften, da vi både fik mad og champagne af Manlio og hans familie.
Bagefter festen gik vi ned til stranden, hvor der ikke er bål ligesom i Dk, men i stedet fyrværkeri. Vi havde fået at vide, at det var helt ligesom nytårsaften med alt det fyrværkeri. Det var det dog bestemt ikke, mere i stil med dagene op til nytårsaften, hvor folk fyrer en raket af hist og her. Men strandene var dog fyldt med god stemning og virkelig mange mennesker. Efter en tur på W Hotel i ens flotte kjole og fine sko, følte man sig dog en smule overdressed blandt de andre mennesker på stranden. To fester som er meget svære at kombinere med hensyn til tøj.
Det var sjovt at opleve San Joan i Barcelona, men jeg er dog klart mere til den danske udgave. Her i byen væltede folk rundt og kastede fyrværkeri til den ene og den anden side. Det var derfor lidt svært at nyde festen, når man hele tiden gik rundt og skulle holde øje med fyrværkeriets retninger. Men så har man jo også prøvet det, jeg glæder mig dog til at stå stille og roligt, og glo ind i et bål næste år med et snobrød i hånden. Det ved man da hvad er, i stedet for de freaks hernede, som løber forvirret rundt og opfører sig meget mærkeligt.
Her er nogle billeder fra aftenen:
Nu vil jeg til at forberede mig, til min sidste eksamen i morgen, som er i et fag om spanske kulturer. Denne eksamen består af to forskellige dele. Jeg har indtil videre lavet fem opgaver om forskellige kulturer og i morgen skal jeg så fremlægge om filmen "Volver". Vores lærer er sjovt nok for doven, til at lave noter og filmer derfor bare vores præsentationer (Årh hvor kommer jeg bare ikke til at savne spaniere). Tak fordi du lige gøre det endnu værre at stille sig op alene foran hele klassen, så bliver man jo slet ikke særlig nervøs, når du også lige skal filme det man siger. Jeg glæder mig bare til det er overstået, så jeg aldrig mere skal sætte mine fødder på, hvad der helt sikkert må være det meste irriterende universitet i hele verden. Det er en meget begrænset viden, jeg kommer til at tage med hjem i kufferten, fra mine fag på UPF.
Heldigvis overskygger alle de fantastiske oplevelser så meget alt det dårlige, vi har været i gennem. Jeg er så glad for at jeg valgte at tage til Barcelona, og er nu blevet en oplevelse rigere, som jeg aldrig vil glemme igen. Det har været en endnu bedre rejse, end jeg havde forestillet mig, men som titlen til dette indlæg siger, så er der ingen rejse, som ikke har en slutning. Jeg vil derfor nyde de sidste dage rigtig meget, og så glæder jeg mig selvfølgelig også til, at komme hjem til jer alle sammen igen.
Det er så mærkeligt at skrive om at jeg snart kommer hjem, jeg følgr jo at jeg lige kom i går, men vi ses jo lige om snart og det glæder jeg mig til!
Ha' det godt så længe :)
Besos!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar